Skip to content
Fra en snowboard webshop til $3 millioner/år i omsætning: Shopify

Fra en snowboard webshop til $3 millioner/år i omsætning: Shopify

Shopify er en eCommerce platform designet til at gøre dig i stand til at bygge din egen webshop uden at skulle involvere et design- eller udviklingsteam. Det er en alsidig pakke, og alt hvad du har brug for for at begynde at sælge online er allerede på denne platform. Du kan bygge og lancere din webshop udelukkende gennem Shopify og bruge dens praktiske funktioner og apps.

Shopify er en selvstændig hjemmeside. Du kan hurtigt begynde at bygge din webshop og får ikke noget problem med nogen hosting platform. Du får redskaber, der kan hjælpe dig med at lave, køre og analysere dine Facebook og Google kampagner. Du får et kombineret kontrolpanel til Shopify ordrer, forsendelser og betalinger. 

I dag er Shopify følgende:

  • Shopify havde 20% af markedsandelen i 2020. 
  • Mere end 1.7 mio. forretninger er drevet af Shopify.
  • Salg på Shopify er overgået $100 milliarder til dags dato!
  • Shopify er tilgængeligt i 175 lande verden over og er anvendt af mærker såsom Allbirds, Gymshark, Heinz, Staples Canada og mange flere...
  • I oktober 2021 har de 1.7 mio.+ virksomheder som opererer på Shopify tilsammen genereret $356 milliarder. 

 

Men lad os gå helt tilbage til starten af Shopifys historie:

Tobias (“Tobi”) Lütke flyttede fra Tyskland til Canada for at være sammen med sin kæreste under hendes kandidatuddannelse i Ottawa. Men den canadiske udlændingelov tillod ikke Tobias at finde et job, før han havde fået permanent opholdstilladelse (hvilket tager tid). Men at starte en virksomhed var fuldt lovligt.

Så han besluttede at Snowboarding+Canada+Internettet var en vindende livsstrategi... "Jeg kan alligevel ikke finde et job. Hvad kan gå galt?", har han muligvis tænkt.

Det var sådan the SnowDevil blev til.

Tobias Lütke's of Shopify first website called SnowDevil

En smule historie

Shopify skaffede sine første 400 kunder ved et tilfælde. Hvordan? Dette skete da Tobi forsøgte at lancere SnowDevil ved at bruge Yahoo Stores. Yahoo Stores var på dette tidspunkt primært designet til større virksomheder; der var ingen bekvem måde at håndtere lagerbeholdning på, at acceptere betalinger på osv… Man var nødt til selv at gøre det.

Virksomheder som brugte Yahoo Stores var allerede på et niveau, hvor de brugte 30-40 tusinde dollars per måned bare på at håndtere forskellige funktioner på hjemmesiden (logistik, betalinger mv.). Tobi havde ikke penge til at hyre et team til at installere og vedligeholde SnowDevil, så han afprøvede flere andre udbydere såsom Miva og OsCommerce, men det fungerede ikke for ham.

Ruby on Rails

Det var omkring denne tid, at David Heinemeier Hansson, også kendt som DHH, var i gang med at skabe en ny programmeringsplatform kaldet “Ruby on Rails” baseret på det japanske programmeringssprog “Ruby”. Hvis du på nogen måde har med programmering at gøre, ved du hvor seriøst udviklere tager deres open-source projekter.

Ruby on Rails har skabt en stor interesse i udvikler-fællesskabet, fordi en af filosofierne bag skabelsen af dette sprog var “ikke at gentage sig selv”. Selv arkitekturen lovede at reducere koden til at administrere full-stack applikationer betydeligt. De manglede dog stadig at bevise den “kommercielle levedygtighed” for programmeringsplatformen.

De første 400 kunder

Ruby on Rails havde en unik funktion i “den virkelige apps” sidebjælke, som viste færdiglavede appllikationer ved brug af denne programmeringsplatform. Tobi besluttede sig så for, at det at bygge SnowDevil på denne fantastiske nye programmeringsplatform ville være mindre besværligt end at gå til Yahoo Stores for at få det tilpasset.

Mens han byggede SnowDevil, mødte Tobi det udviklingsteam som byggede Ruby on Rails online. Han begyndte at give dem feedback, og eftersom det var et open-source software, begyndte han endda at deltage i udviklingen af sproget. Efter få måneder blev han en af hovedudviklerne af programmeringsplatformen.

Så Tobi offentliggjorde, som en stor bidragyder til fællesskabet, SnowDevil på Ruby on Rails fællesskabs hjemmeside som en af de “originale applikationer”, han havde skabt. Folk kunne lide det, og flere spurgte, om han kunne hjælpe dem med at lave noget lignende, eller om de måtte licensere hans kode. Først hjalp han alle, men efterhånden som Ruby on Rails fællesskabet voksede, gjorde forespørgslerne det også. Derfor oprettede han et forum på hjemmesiden, hvor folk kunne få hans kode uden at skulle bombardere ham med forespørgsler.

Han fortsatte med at sælge snowboards, og det første år var ret profitabelt. Men snowboarding er en sæsonforretning, så da sommeren kom, vendte Tobi tilbage til at skulle finde ud af, hvad han skulle gøre med de 400 medlemmer af fællesskabet som ville licensere hans software. Han havde ikke skabt SnowDevil på en sådan måde, at det kunne uddeles til en anden udvikler.

Det næste mål: designere

Ikke overraskende bekymrede Tobi sig mere om udsigten til en ny software virksomhed end SnowDevil (FYI, de havde solgt ALT… SnowDevil virkede). Under alle omstændigheder rakte Tobi ud til sin kærestes ven, Daniel Winand, for at få hjælp til at designe den platform, som vi i dag kender som Shopify.

Daniel begyndte at rekruttere sine andre designer venner til at lave skabeloner til Shopify. Shopify tilbød til gengæld disse designere en placering på deres hjemmeside for at hylde deres indsats og at forbinde dem med potentielle kunder.

Screenshot_3

Shopify støttede også designerne. De afholdte temakonkurrencer hver måned og skrev lange beskrivelser på deres profiler, om hvem der havde skabt det bedste Shopify tema denne måned. Topdesignere delte disse profiler, og det var på den måde, de fandt frem til nye designere osv. osv..

Endnu et år gik (2007), og Shopify havde stadig ikke nået milpælen for 1.000 kunder. Shopify er vokset så langsomt pga. dens “freemium” model. I starten fungerede Shopify fordi alt var gratis, og fordi de kun opkrævede 3% (i tillæggelse til det daværende Paypal gebyr) for hvert solgte produkt. Derfor ville succesfulde større virksomheder ikke bruge Shopify, da de tænkte, at de kunne bruge den samme mængde penge på at bygge deres egen hjemmeside. Og mange mindre webshops som blev bygget ved brug af Shopify solgte ikke noget.

Da Tobi ændrede sin forretningsmodel fra gratis til abonnementstypen ($25- $75), gik alt som planlagt.

Screenshot_1

Shopify var bygget ud fra skabeloner. Shopify teamet ville dog gerne have sidestillet det med “at bygge en webshop” og have det til at nå længere end til designere og Ruby on Rails. Så Tobi og teamet stillede sig selv følgende spørgsmål: Hvad gør folk før og efter opbygningen af en webshop? Svaret endte med at være noget lignende dette:

  • De leder efter en navnegenerator til deres virksomhed,
  • De leder efter en logogenerator,
  • De forsøger at finde på et slogan og søger så efter sloganet på internettet,
  • De leder efter stock billeder til brug på deres hjemmeside,
  • De finder ud af, at de har brug for en billed resizer/editor,
  • De leder ofte efter skabeloner til ting såsom til en kvittering eller et gavekort,

Så Shopify lavede et mini-redskab med en branded footer i et forsøg på at fuldføre hver af disse opgaver gratis. Og som vi ved, så virkede strategien. Det er alt, hvad Shopify har gjort for at opnå 1.000 kunder.

Dette afslutter vores indlæg for i dag, om hvordan Shopify fik sine første kunder og blev et succesfuldt økosystem. Hvis du har nogen spørgsmål relateret til dette emne, er du velkommen til at kontakte os til enhver tid!  Hvis du gerne vil læse om andre platforme her, kan du sende et forslag til os, og vi vil vende tilbage til dig med et uddybende blogindlæg 😊

 

Share this:

Best this week: