Skip to content
Fra manglende struktur til femdoblet omsætning: RC Kongens historie

Fra manglende struktur til femdoblet omsætning: RC Kongens historie

RC Kongen - En lille webshop som blev til et investerings værdigt koncept

RC Kongen er en virksomhed, som i forvejen har en relativt stor og velfungerende fysisk butik beliggende på det idylliske Sydfyn. Her forhandler RC Kongen alt indenfor fjernstyrede biler, modeltog og racerbaner samt tilbyder reparationer heraf. Med ambitionerne om også at have en velfungerende webshop valgte RC Kongens direktør, Kim Nannestad, at begive sig ud på rejsen mod online handel og etablerede derfor RC Kongens webshop.

RC Kongen butik racerbil fjernstyret bil direktør kim nannestad

 

Manglende struktur, for mange kokke og dyre lærepenge

Før RC Kongen stiftede bekendtskab med Wedoio stødte de på flere udfordringer og bump på vejen mod en velfungerende webshop i vækst. Som RC Kongens direktør, Kim Nannestad, udtaler:

Det vi har haft svært ved i den her branche, det var jo at finde nogen som kunne det, de sagde, at de kunne.

Her oplevede RC Kongen som virksomhed, at når de f.eks. købte en hjemmeside var der mange forskellige parter inde over hvilket besværliggjorde processen, og der opstod en ansvarsforskydning som gjorde systemet ineffektivt i at løse de udfordringer, der opstod. 

Der var altid et andet firma som skulle indover. Så stod nogen for designet af hjemmesiden, andre for det underliggende og så et ekstra firma som så skulle stå for betalingsløsningen osv.. Det virker ikke altid godt, når der er mange inde over, for når der opstod et problem kunne de bare skubbe problemet videre til de andre.” - Direktør hos RC Kongen, Kim Nannested

Kim fortæller, at de ikke har så meget forstand på det bagvedliggende ved en webshop, og at de førhen betalte en virksomhed for at stå for hjemmesiden, hvor de stolede på, at de kunne løfte opgaven med at etablere en velfungerende webshop. Men der viste sig flere udfordringer og tilbagemeldinger fra kunder, som fik dem til at stille spørgsmålstegn ved den daværende situation.

Webshoppen forsøgte vi at få til at fungere, men vi havde en til at sidde på webshoppen, en anden leverandør til at sidde på integrationen mellem webshoppen og det gamle bogføringsprogram. Og ja, et tredje firma til at sidde på det gamle bogføringsprogram. Der er ikke på noget tidspunkt sådan en samstemmende struktur i det.”- Økonomiansvarlig hos RC Kongen, Flemming Holm

RC Kongen havde altså svært at få hjælp til at løse de udfordringer som opstår, når man kaster sig ud på rejsen mod nethandel, og de savnede en sammenhængende struktur, hvilket fik dem til at afsøge markedet for andre muligheder.

 

Wedoio - Én samlet og effektiv løsning

Wedoio Integrations tilbyder en samlet og effektiv løsning til webshopejere som bl.a. med Uniconta integrationen automatisk synkroniserer produkter, lagerbeholdning, kunder og salgsordrer. Det betyder at RC Kongen i stedet kunne få én samlet løsning, hvor bogholderiet, varelageret, ordrehåndteringen og logistikken håndteres direkte i Uniconta integrationen, og at de nu udelukkende fik én kontaktperson i stedet for flere parter.

Så begyndte vi at sondere terrænet, og så kom Wedoio ind. Allerede på første møde sagde de: “Jamen I skal jo lave det der om, I skal lave det her om, I skal rydde op i det der osv.”. Og det giver noget helt andet!”  - Direktør hos RC Kongen, Kim Nannested

Direktør RC Kongen Kim Nannestad

Wedoio skulle i starten primært stå for integrationen mellem Uniconta og deres Woocommerce shop, men blev altså hurtigt en del af udviklingen af webshoppen også, for at få rettet op på hængepartierne der.

Vi fik rettet op i den shop som jo mildest talt kørte rigtig dårligt. Vi troede faktisk selv, at det kørte meget godt, men der kan man godt blive overbevist om noget andet, når man først finder ud af, hvordan det stod til. Og nu kører det faktisk rigtig godt - det er en kæmpe forskel, som man oplever!”- Økonomiansvarlig hos RC Kongen, Flemming Holm

 

Større professionalisme og en sjov proces

Hos RC Kongen oplever de nu en nemmere proces, hvor det er langt hurtigere at få ekspederet kunder, få faktureret og at få sendt varer ud. En højere professionalisme hvilket gør, at de i højere grad har mulighed for at fokusere på vækst fremfor at skulle løse diverse problemer og udfordringer.

Alle de her ting giver jo den her effekt af, at det virker mere og mere professionelt. Det hele virker bedre - det er en positiv historie og tingene de vokser. Det har været en fed rejse hvad det angår, og det er sjovt at være med i!”- Økonomiansvarlig hos RC Kongen, Flemming Holm

Flemming Holm RC Kongen Økonomi Økonomiansvarlig

For Wedoio er et samarbejde ikke blot et samarbejde. Her handler et samarbejde i stor grad om dialog og service, så hver enkelte kunde får en tilpasset løsning og den nødvendige hjælp. Samarbejdet er ligeledes en stor del af udviklingsprocessen, hvilket for RC Kongen har været mere værd end kroner og ører. Denne service har medarbejderne hos RC Kongen bemærket, hvor de, udover at de nu udelukkende har en enkelt kontaktperson, også fortæller:

Vi har været sindssygt glade for den service, der er. Det er næsten ligegyldigt hvornår man ringer eller skriver - der går ikke mange minutter før man får svar. De er lynhurtige til at tage hånd om tingene, hvilket virkelig har været fantastisk fedt! Det kan vi godt lide.”- Økonomiansvarlig hos RC Kongen, Flemming Holm

 

Resultater der ses på bundlinjen og en vækstende kurs

Som RC Kongens direktør selv udtaler det, så skete der ting og sager, da Wedoio kom på banen. Omsætningen for RC Kongens online handel er nu, med den nye, samlede struktur og optimeringer af webshoppen, fire-femdoblet - et resultat der kan læses på bundlinjen!

Nu betyder det ikke det store, hvis der kommer f.eks. 150 ordrer på én dag, da det hele spiller sammen og faktureringen og ordrehåndteringen kører hurtigt og enkelt. Hvis man spørger den daglige leder hos RC Kongen, Kim Bendiksen, ind til deres vækst fortæller han:

Før havde vi 300 ordrer om måneden og idag har vi 1000+. Dengang fik vi ordrerne i ét system og skulle fakturere i et andet system og hæve pengene i et tredje system. Og lave fragt i et fjerde system.- Daglige leder hos RC Kongen, Kim Bendiksen

Det at få samlet og automatiseret processerne i Uniconta har altså hjulpet gevaldigt på webshoppens vækst, hvor RC Kongen har formået at gå fra en lille webshop til en større webshop i fortsat vækst og med kurs mod noget større.

Det har gjort, at vi er gået fra level 1 til level 4-5 stykker, hvor vi kan sige, at vi kan næsten ikke komme højere op, hvad det angår. Der har vi i fællesskab med meget hjælp fra Wedoio fået løftet os gevaldigt i niveau.”  - Direktør hos RC Kongen, Kim Nannested

RC Kongens webshop oplevede med Wedoios hjælpe massiv vækst under den første Corona Lock-down, hvorefter kursen fortsatte stabilt, da landet åbnede op igen. Trods nedlukning af deres fysiske butik har RC Kongen altså formået, at have den største omsætning nogensinde i December måned, som den økonomiansvarlige, Flemming Holm, fortæller endda blev overgået af Januar måned i år og fortsætter:

Det er simpelthen hele den her basis, der er blevet lavet, som gør at shoppen er mere synlig, shoppen fungerer, når folk er inde og købe noget osv..” - Økonomiansvarlig hos RC Kongen, Flemming Holm

RC Kongen har altså formået at fire-femdoble deres omsætning på webshoppen og sparer nu en masse tid og besvær ved i stedet at have en samlet og gnidningsfri proces. Herudover var det nu muligt med Wedoios hjælp at få implementeret nogle af de funktioner, som de tidligere havde ønsket sig, men som de havde fået besked om ikke kunne lade sig gøre:

Så kan det lige pludselig godt lade sig gøre, og så kan vi få lavet nogle af de ting, som vi gerne vil have. Lige pludselig så vokser webshoppen, der bliver råd til at investere flere penge i webshoppen og vokse den endnu mere.” - Økonomiansvarlig hos RC Kongen, Flemming Holm

Business profit business man red graph

 

En lys fremtid

RC Kongen har nu en velfungerende webshop i vækst og en kraftigt øget omsætning. Med ekstra tid og overskud fortæller de, at de nu kan fokusere på de mere interessante ting, såsom at udvide og optimere fremfor at skulle løse en masse problemer:

Så i dag kan vi begynde at bygge på, i stedet for at vi hele tiden skal sørge for og løse problemer hele tiden, så kan vi begynde at lave nogle af de sjove ting, så vi kan få endnu flere salg.- Daglige leder hos RC Kongen, Kim Bendiksen

I løbet af de sidste 2 år har deres webshop været i stigende vækst og med Wedoios løsninger og integrationer som dækker hele paletten, har de fået optimeret både webshoppen og processer, så RC Kongens webshop nu også står langt stærkere i fremtiden.

Kontakt os i dag!

 

Mere om:
uniconta blok

Uniconta er et moderne cloud-baseret ERP system som holder styr på økonomi, varelager, projekter, produktion og logistik og hjælper din forretning med at blive mere digital. Dette byder på tidsbesparelser i din daglige rutine, søgninger, indhentning af dokumenter og forretningsledelse. Alle dine data og dokumenter er sikkert opbevaret og altid tilgængelige i Uniconta cloud. 

Selvom dette er et standard ERP system, er det fleksibelt struktureret, så du kan skræddersy løsningen med dine egne felter, tabeller og skærme. Dette betyder, at du ikke behøver at være afhængig af ønsket om forandring blot for at passe ind med andre virksomheder.

 

Mere om:
wedoio-logo

Wedoio giver enhver forretning mulighed for en nem og enkel Uniconta integration og en automatiseret løsning. Dette inkluderer integration af al data fra WooCommerce, Shopify, Magento 2 og andre webshops direkte til Uniconta uden at miste information i løbet af processen.

Ved at tilmelde dig denne nemme og enkle integrationsproces, kan du spare en masse tid på administrationen af din webshop. Det vigtigste her er, at du kan have fokus på din forretning og undgår at skulle hoppe mellem forskellige systemer. Spar med sikkerhed både tid og penge.

Du får automatisk tingene ordnet.

Share this:

Best this week:

Nu er Wedoios Shopify - Uniconta integration her!